Coronakrisen

Center for Beredskabspsykologi informerer om

Vi hjælper dig godt mentalt gennem Coronakrisen

I uge 13 sendte vi live på Facebook hver dag.
Her har vi samlet de fem videoer.

Se eller gense dem og få konkrete tips til, hvordan du bedst kommer godt gennem en tid, hvor vores hverdag er ændret.

Videoerne kan ses i rækkefølge
eller uafhængigt af hinanden

Er vi egentlig så isolerede?

Hold den mentale balance

Hvordan tanker påvirker vores krop og humør

Få styr på negative tanker

Undgå at spilde tanketid på ting, du ikke kan ændre

Isolation

 

I programmet Supertanker på DR P1 d. 17. marts 2020 tager vi filosofiens og psykologiens briller på og undersøger, hvad der sker med os mennesker, mentalt og fysisk, når vi sendes i isolation eller karantæne. Medvirkende: Psykotraumatolog Ziggie Mai Vesterlund. Filosof og forfatter Anders Fogh Jensen. Vinder af Alene i Vildmarken 2017, Jon Lindberg Jensen. Vært: Carsten Ortmann. I redaktionen Bettina Ohlsen og Mette Willumsen.

Hør udsendelsen som podcast her.

Under Coronakrisen i Danmark bliver vi ikke sat i isolation, blot fordi vi bliver bedt om at være derhjemme. 
Det er sikkert kedeligt og uvant, men heldigvis helt ufarligt. 

Hvis du vil læse om psykologisk forskning i isolation, har vi skaffet en artikel om en 29-årig dansker,
der sejlede jorden rundt helt alene i 9 måneder. En af forfatterne er den danske psykolog Anders Kjærgaard.
Du kan finde artiklen som PDF-fil her.
Der findes også en artikel om samme persons reintegration efter hjemkomsten til Danmark. Den er underlagt
nogle rettigheder, men du kan søge om adgang til artiklen her.

podcast.png
PDF.png

Hvad kan balancekunst lære dig om Coronakrisen?

 

 

De færreste nulevende danskere har oplevet et samfund, der var delvist lukket ned. Der findes selvfølgelig mennesker i Danmark, der har levet i krig, hungersnød og undtagelsestilstande, men det er stadig en meget lille del af befolkningen. Så lad os bare blive enige om, at vi som nation befinder vi os i en situation, vi ikke har været i før.

 

Derfor står vi med en udfordring, der kræver balancekunst. Og det vil vi fortælle dig lidt om. Vi vil også fortælle dig, hvordan du bliver dygtig til balancekunst. For det er noget, alle kan blive eksperter i.

Hent tegningen i stort format her

Vi har lavet en tegning, der kan hjælpe dig med at finde balancen. Se lige på den.

 

På vægtens venstre skål står der TRYGHED. På den højre står det stik modsatte – nemlig FRYGT.

 

Tryghed er det, der kendertegner vores almindelige liv – altså det liv, vi levede før Coronakrisen. Under den venstre vægtskål står ordene vaner, hverdag og normalitet. Alle mennesker på jorden ønsker sig et liv, der er nemt og rart at leve, og hvor vi kan gøre alting, som vi plejer.

 

Frygt er det værste, vi mennesker kan blive tvunget til at leve i. Under den højre vægtskål står der afmagt, egoisme og overlevelse. Her er vi presset helt ud i at skulle klare os selv for at overleve. Her må enhver først og fremmest tænke på sig selv, for alt overskud til at hjælpe andre er brugt op. Det er dommedag.

Og nu kommer vi så til det, som vi har lovet – lige siden overskriften. Du har sikkert regnet ud, at det skal handle om at finde balance mellem de to vægtskåle.

 

Som situationen er i disse uger, skal vi faktisk til at give afkald på noget af vores tryghed. Men der er ingen grund til at springe over på den anden vægtskål og blive bange. Coronakrisen er ikke noget, vi kan flygte fra, men vi kan håndtere den. Og husk så lige, at en krise er en midlertidig ustabil situation, der kræver handling. Corona er ikke en ny verdensorden.

 

For at finde balancen må vi alle sammen kunne tåle, at vores vaner, hverdag og normalitet for en periode er ændret. Vi kan fx ikke gå på arbejde og i skole, som vi plejer, og vi kan heller ikke samles med familie, venner og andre mennesker, som vi har lyst til – og sikkert også behov for. Vi må med andre ord udholde det ubekvemme for en tid. Men vi skal ikke miste overblikket, blive overvældet af afmagt, blive egoistiske og hengive os til den instinktive trang til overlevelse. For det er der slet ikke behov for.

 

Du skal nu lære begrebet Rationel opmærksomhed at kende. Det er nemlig det, der vil gøre dig til verdensmester i at finde balance i Coronakrisen.

 

Lad os begynde med det sidste ord – opmærksomhed. Det betyder, at du skal lytte til myndighederne, for de er nemlig verdensmestre på deres felt. Danmark har en af verdens stærkeste krisestyringsorganisationer, og myndighederne er sat i verden for at passe på os. Du skal være opmærksom på, hvad de fortæller os, og du skal vise tillid til, at de har styr på det. For ingen ved mere om situationen end myndighederne.

 

Den anden del af begrebet er ordet rationel. Det betyder, at du hele tiden skal tænke dig godt om. Overvej hvor og hvor ofte du færdes sammen med andre mennesker. Når du går i butikker, så køb gerne stort ind, så du har dagligvarer til en uges tid. Store og gennemtænkte indkøb er ikke at hamstre – det er bare at købe ind med rationel opmærksomhed. Og kan du ikke få præcis de varer, du ønsker dig (fordi andre har hamstret), så køb noget andet. Det overlever du og din familie sagtens.

 

Måske står du med koncertbilletter, flybilletter eller forventningen om det store motorcykeltræf, som du nu må se blive taget fra dig. Det kan også være, du mister penge i øjeblikket. Det er brand ærgerligt. Men igen kommer den rationelle opmærksomhed dig til undsætning. Det rationelle består i, at du har forstået den aktuelle situation. Og du har forstået, at det er i en periode – ikke for altid. Det opmærksomhedsmæssige består i, at du følger med i de mange forskellige tiltag, der bliver gjort i samfundet i øjeblikket – både praktisk og økonomisk. Ingen af os slipper uberørt gennem krisen, men på den anden side finder vi tilbage til tryghed, vaner, hverdag og normalitet.

 

Hvis du stadig har svært ved at finde og holde balancen, så husk, at du ikke er alene. Du har sikkert masser af gode mennesker omkring dig, som du kan søge råd og støtte hos. Og nej – I kan ikke søge fysisk sammen. Men du er nok vant til at bruge digitale og sociale medier, og det skal du endelig blive ved med. Vi er faktisk utroligt privilegerede med så mange forskellige kommunikationsmidler.

 

Ræk ud til andre mennesker og vis hensyn. Ved at hjælpe andre, hjælper du også dig selv.

 

God balancetræning!

 

Teamet bag

Center for Beredskabspsykologi

Center for Beredskabspsykologi ApS 


Hovedgaden 55 C, 1.

2970 Hørsholm 

KontorH

6133 7184

6133 7140

Mandag - fredag
kl. 08.00 - 16.00

  • White Instagram Icon
  • White YouTube Icon
  • facebook

© 2020

Center for Beredskabspsykologi ApS

 

CVR 37837407