Søg
  • Teamet bag CBP

#20 Siger du, at det er min egen skyld?

Lige præcis det spørgsmål er et, vi ofte oplever at få stillet – og det gælder både på vores kurser og uddannelser samt i vores to klinikker. Og spørgsmålet dukker som regel op, når snakken falder på det, mange mennesker kalder for stress. Stress er et meget udefinerbart ord. Ofte dækker det dog over, at man befinder sig et sted i sit liv, hvor man ikke har det psykisk godt. Derudover mærker man forskellige fysiske symptomer i kroppen, der hos de fleste tolkes som, at kroppen er på overarbejde og ikke kan klare det store pres. Det at føle sig presset er desuden en subjektiv vurdering, så heller ikke det kan defineres helt.


Fælles for disse mennesker er som regel også, at de gerne vil have, at der skal ske forandringer i deres liv. De vil gerne, at noget skal forandre sig til det bedre, så de kan komme ud af stresstilstanden – og dette er jo fuldkommen forståeligt. Der er ingen tvivl om, at det ofte er en pinefuld og opslidende tilstand at befinde sig i. Og der skal herske stor respekt herfra omkring, at man ønsker forandringer. Men forandringer skal komme af noget – de sker meget sjældent af sig selv.


Okay – så langt så godt. Mange vil altså gerne have, at noget bliver anderledes. Det kan være, at man gerne vil tales pænere til på jobbet, at man gerne vil have, at chefen forstår, at arbejdspresset er for stort. Eller at man bare gerne vil have, at ens partner begynder at hjælpe mere til. Dette er få af tusindvis af eksempler på, hvad mennesker lever med, og som de gerne vil være fri for. Du har sikkert selv en nogle at tilføje.

Herfra bliver det svært for mange. For nu kommer vi ind til sagens kerne og bliver nødt til at se nærmere på, hvordan forandringer skabes, og hvordan vi kan gøre livet bedre for os selv. Med andre ord bliver vi nødt til at tage ANSVAR for os selv. Læg rigtig godt mærke til, at ordet skyld ikke bliver nævnt, men derimod ansvar.


Det er meget mere interessant at se på ansvar frem for skyld, fordi det at placere skyld ofte ikke er en særlig konstruktiv tilgang. For ikke at tale om, hvor kompliceret skyldsspørgsmålet ofte er. Derfor ligger den konstruktive del i at tage ANSVAR for sig selv, sit liv og sin egen situation. Med det at tage ansvar hører der en helt fantastisk gave – nemlig handlemuligheder. Og den, der har nemmest ved at handle og dermed skabe forandringer i dit liv – det er dig! Hvis du falder i den fælde blot at vente på, at verden omkring dig forandrer sig, så du kan få det bedre, er du i højrisiko for at løbe panden mod en mur.


Vi mennesker kommer ofte til at beskæftige os med alt det, vi ikke har kontrol over – nemlig andre menneskers tanker og handlinger. Vi ligger søvnløse med tanker om, hvad andre tænker om os, mens vi håber, at alle andre i øvrigt ændrer væremåde, så vi selv kan få det bedre. I stedet for burde vi gøre noget helt andet: Vi burde fokusere på alt det, vi HAR kontrol over, for det er dér, vi kan skabe forandringer og få et andet liv, end vi har. Derfor skal vi i gang med at fokusere på vores egne tanker og vores egne handlinger. For lige præcis de to steder, har vi kontrol. Vi skal altså gøre noget anderledes, hvis vi gerne vil have, at noget skal forandres. Husk dig selv på, at hvis du gør som du plejer, bliver alting ved med at være, som det plejer.


Så: selvom det er svært – og måske ikke så rart – så kræver forandringer ansvar. Så nej, det er ikke din skyld. Det er derimod dit ansvar at gøre noget ved den situation, du er i. Og heldigvis for det, for det er her, mulighederne ligger gemt.



Ziggie – direktør og psykotraumatolog hos Center for Beredskabspsykologi

172 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle