Søg
  • Teamet bag CBP

#1 Er flere valgmuligheder bedre end få?

Opdateret: 28. juni 2018

Vi tænker ofte, at jo flere valgmuligheder, man har, jo bedre. Vi siger endda, at har man rigtig mange valgmuligheder, så er man heldig. Er du enig?



I disse dage ser vi glade studenter alle vegne. Skolen er slut, og nu skal der festes.... Men hvad sker der efter festen? Hvem er man så, og hvad skal man nu? Hvilken uddannelse skal man vælge, og hvad nu hvis man vælger den forkerte? Der er så mange muligheder og så meget at vælge imellem.

Vi taler ofte om, at de unge er så heldige i dag - de kan vælge imellem SÅ mange uddannelser, og de kan blive lige HVAD de vil, og lige HVEM de vil. Men er det nødvendigvis godt at have mange valgmuligheder? Er man heldig, hvis man har mange valgmuligheder? Meget tyder på, at livet på ingen måde bliver nemmere og bedre jo flere valgmuligheder, man har. Rigtig mange unge fortæller, at de er dybt frustrerede, stressede og pressede over de mange muligheder - ikke mindst fordi de frygter at vælger forkert. Hvis du har lyst til at få et lille indblik i nogle unge menneskers frustrationer over livets mange valgmuligheder, kan du lytte til denne podcastserie fra DR.


I første afsnit møder vi Sari. Sari har holdt sabbatår og skal til at vælge uddannelse. Men hun aner ikke, hvad hun vil. Hun beskriver, at der er så meget at vælge imellem, og at hun frygter at vælge forkert. Frustrationen over hendes situation fylder meget og stresser hende mere og mere. Efterhånden er hun så presset, at hun ønsker, at en anden kunne foretage uddannelsesvalget for hende - altså diktere fremtiden for hende.


Sari er et eksempel på, hvordan mange valgmuligheder ikke er lig med at være heldig eller for den sags skyld at skabe lykke. Tværtimod. Hos Sari skaber de mange valgmuligheder frustrationer, stress og pres - et fænomen vi ofte ser i forbindelse med mange valgmuligheder. Tænk bare på barnet, der får lov at vælge imellem mange forskellige is. Eller hvad med dig selv, når du skal købe et par nye jeans. Føler du dig lykkelig, når du står overfor hylden med de mange modeller, farver, længder og priser?


Nogle gange kan få valgmuligheder ligefrem skabe lykke...


Klik på billedet herunder for at lytte til podcasten




0 visninger

Center for Beredskabspsykologi ApS 


Hovedgaden 55 C, 1.

2970 Hørsholm 

KontorH

6133 7184

6133 7140

Mandag - fredag
kl. 08.00 - 16.00

  • White Instagram Icon
  • White YouTube Icon
  • facebook

© 2020

Center for Beredskabspsykologi ApS

 

CVR 37837407