Søg
  • Teamet bag CBP

Uddannelsen alle vil have, men som ingen må få

Der er noget, vi virkelig ikke forstår - læs lige med her:


Vi har beskæftiget os med Krise- og Kollegastøtte i mange år – rigtig mange år. Og i alle årene har vi mødt en hel masse utroligt søde mennesker, som ofte har følt sig psykisk belastede på deres job. De har følt sig slidte, trætte, nedkørte og belastede, simpelthen fordi de passede deres job og tog deres arbejdsopgaver alvorligt. Med andre ord kunne man vel godt sige, at de alle sammen har været super duper gode medarbejdere på deres respektive arbejdspladser. Vi har også mødt mennesker, som slet ikke har haft det som beskrevet ovenfor, men som kunne se, at deres kollegaer havde det sådan. Og her skal vi skynde os at sige, at det har været mennesker fra mange forskellige arbejdspladser. Vi har beskæftiget os med offentligt ansatte i både kommuner, regioner, styrelser og ministerier, ligesom vi også har arbejdet sammen med mennesker ansat i en bred vifte af private virksomheder.


Kom nu til sagen, tænker du måske, og det gør vi så nu! Fælles for nærmest alle dem vi har mødt, talt med og arbejdet sammen med er, at de gerne ville gøre noget, for dem, der oplevede psykiske belastninger i deres arbejde. De ville ønske, at der var et tilbud på arbejdspladsen, så alle kunne få hjælp, når de trængte. For de kunne nemlig godt se, at det ville gavne medarbejderne og så sandelig også arbejdspladsen. De kunne nemlig få gladere medarbejdere, der med adgang til hjælp på arbejdspladsen kunne trives og undgå sygemeldinger.


En løsning på problemet kunne være at få Krise- og Kollegastøttemedarbejdere på arbejdspladsen. De kan nemlig alt sådan noget med kriser, stress og belastninger. De fungerer simpelthen som ressourcepersoner på den enkelte arbejdsplads, og er dem deres kollegaer kommer til, når noget vil svært eller belastende. Og skal man skære det helt ud i pap, så kommer den enkelte medarbejde og får sig en snak med én af arbejdspladsens Krise- og Kollegastøttemedarbejdere, som er uddannet i både stress- og krisesamtaler. På den måde kan rigtig mange ting gribes, inden de vokser sig store og måske i sidste ende fører til sygefravær i kortere eller længere tid.

Vi synes kun, der er godt at sige om Krise- og Kollegastøtte, og vi kan se, at det virker de steder, det bliver anvendt. Hver dag er der mennesker, der kontakter os og spørger til uddannelsen – søde og rare mennesker, der godt kunne tænke sig at blive den, andre kommer til på arbejdspladsen, men rigtig rigtig mange af de mennesker kan også fortælle, at de ikke må få uddannelsen for deres leder. Forklaringerne er mange, men blandt topscorerne er, at uddannelsen udelukkende fremmer rygklapperi blandt de ansatte, og at ledelsen ikke vil have for meget snak om stress, fordi det så nok bliver moderne at sige, at man er stresset. Åh ja – og så er der lige argumentet om, at uddannelsen er for dyr. Vi har fuld respekt for at 24.500 kr. godt kan være mange penge for 7 dages uddannelse – helt sikkert!! Men ved du, hvad en sygemeldt medarbejder koster? Nej? En simpel Googlesøgning fortæller os, at en sygemeldt medarbejder koster op mod 1 million kr. på virksomhedens bundlinje - og hvis medarbejderen får en løn på op mod 50.000 kr. om måneden bliver tallet omkring 4 millioner. Måske er det bare os, men tallet 24.500 for et kursus virker pludselig mere end okay.


Alt i alt er de nævnte argumenter en omgang vrøvl. Hvis man tager sine ansattes psykiske trivsel alvorligt, så giver man dem også muligheder og løsninger, de kan gøre brug af nu og her. Så helt ærligt – hvad er der at være bange for? Hvorfor må ansatte, medarbejdere og kollegaer, som HAR set fordelene, ikke uddanne sig til Krise- og Kollegastøttemedarbejdere? Tja – vi spørger bare….


Er du nysgerrig, og tør du udfordre din leder? Så vis endelig hende/ham det her: https://www.beredskabspsykologi.dk/krise-og-kollegastoette


Vi lover, at det er godt givet ud.


Bedste hilsner


Ziggie & Henrik

209 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle